TimArt Tattooer

Tatovør i Dalum, Odense SV

Hvem er TimArt Tattooer?

Velkommen til min hjemmeside! Mit navn er Tim Jørgensen, og jeg er tatovør og ejer af Timart Tattoo. Jeg gør mit ypperste for at give dig den bedste tattoo-oplevelse, hvor der er fokus på kundens ønske af tatovering samt hygiejne og originalitet. 
 

Jeg er gammel graffitimaler og har altid gået meget op i at udtrykke mig kreativt. Jeg har både malet og tegnet en masse, inden jeg blev fast besluttet om, at det var tatoveringens vej, jeg skulle gå. Jeg begyndte i tatovørbranchen i januar 2015, hvor jeg flyttede fra Sjælland og kom i lære i butik i Grenå. Jeg fik blod på tanden for mere, så jeg kom i lære i en ny butik og fik udviklet mig inden for alle slags stilarter. Jeg blev udlært som tatovør i september 2019 og jeg har efter 8 år som tatovør i Odense, valgt at åbne min egen butik på Faaborgvej 9 i Dalum, Odense SV.

Hos mig er kundens sikkerhed altid en prioritet, og derfor benytter jeg mig altid af de bedste produkter, går op i god hygiejne og har de lovpligtige registreringer. Jeg giver altid en grundig vejledning til pasning af din nye tatovering – og hvis der er noget, kan du altid kigge forbi til en snak!

Jeg udarbejder egne designs sammen med dig som kunde, hvor jeg benytter mig af dine ønsker og idéer til at skabe noget unikt.
Hos TimArt Tattooer får du

Passion og originalitet

Brænder for faget

Jeg har altid gået op i at udtrykke mig kreativt – først via graffiti og siden via tatoveringer – og jeg går op i at udføre et flot stykke arbejde hver gang. Jeg er med på, at det at få en tatovering er en stor tillidssag, da det trods alt er et permanent motiv, du får på kroppen. Derfor skal du gerne blive glad for det første gang, du ser det – og ellers tilretter vi motivet sammen, indtil det sidder i skabet.

Fokus på hygiejne

Man kan ikke komme uden om hygiejne, når man taler om tatoveringer. Den korrekte hygiejne er meget vigtig, så du både får et godt resultat uden komplikationer, men så du også føler dig tryg under selve processen. Jeg overholder selvfølgelig den lovpligtige hygiejne med brug af engangsudstyr, f.eks. handsker, nåle og forbrugsmaterialer – og alt, som ikke er engangsbrug, bliver renset og steriliseret efter de lovpligtige hygiejneregler.

Har du noget i tankerne?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller har et design i tankerne, du gerne vil drøfte med mig. Jeg ser frem til at høre fra dig!